For nye læsere kan bogen fungere som en god, samlet introduktion til Becks tanker, mens den vil være et nyttigt supplement til den læser, der kender forfatterskabet i forvejen, idet Frihed eller kapitalisme ligger i forlængelse af Risikosamfundet og Fagre nye arbejdsverden. Emnerne, der tages op, spænder fra en definition af det andet moderne over en diskussion af globaliseringen til en tematisering af ’frihed eller kapitalisme’.
Samtaler med Ulrich Beck udkom første gang på dansk i 2002 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.