Helvede: Kunstsamlingen: Danish Edition

Jeg var 6 år, da jeg først begyndte at male med vandfarver, men jeg skiftede meget snart til tempera, da jeg godt kunne lide kontrollen, som denne type maling giver. Jeg malede Disney-figurer på træ da jeg kunne få det gratis.  Efter få år holdt jeg op med at male og begyndte med musik, fotografering og så videre. Efter college samlede jeg penslen op endnu en gang, og denne gang brugte jeg akrylmaling på lærred, og skiftede til at male freestyle, som også kaldes abstrakt.

Den Guddommelige Komedie var en bog som min familie ofte talte om og diskuterede. Jeg ventede indtil jeg havde chancen for at "studere" den på college da jeg gik på University of California i Los Angeles som ingeniørstuderende. Jeg endte med hovedfag i videnskab, men også med en mindre grad i italiensk litteratur. Men da jeg først ankom til UCLA, tog jeg ikke nogen tekniske klasser, men i stedet udfyldte jeg de almene 

krav ved at tilmelde mig et studie i Den Guddommelige Komedie, og senere resten af Dante Alighieris samlede værker. Dette endte som min bedste oplevelse fra college.  Den Guddommelige Komedie ændrede mit liv på mange måder. Jeg blev fuldstændig betaget da jeg blev ført gennem efterlivet af Dantes hånd. Dog havde jeg meget svært ved at visualisere historien da jeg brugte Gustave Dorés illustrationer til at følge min læsning, og det var forvirrende til tider.  Jeg kunne ikke finde noget andet på biblioteket på det tidspunkt, da internettet ikke fandtes.

Så mange år senere, begyndte jeg at udvikle en graphic novel-serie om Dantes Helvede. Under denne proces havde jeg muligheden for at arbejde på en film, der bygger på samme emne, med titlen Inferno by Dante. Efter at have lavet noget research, indså jeg, at der ikke var nok visuel kunst i det offentlige domæne til at lave filmen ordentligt. Så jeg besluttede mig for at ændre kurs, stoppede arbejdet med graphic novel-serien og begyndte en ny rejse ind i Helvede, kreds for kreds, fra begyndelsen (Den Mørke Skov) til enden (Purgatoriets Stjerner).

Sandro Botticelli, som fortolkede Den Guddommelige Komedie til næsten perfektion i 1480erne, blev min ledende kraft efter at dantologisten Riccardo Pratesi havde gjort flere bemærkninger om mit unøjagtige arbejde.  Han gjorde mig opmærksom på, at jeg havde lavet flere fejl, der bør rettes, hvis jeg ønskede at byde på en seriøs fortolkning af Dantes Helvede på både tryk og film.  Så da Riccardo tilbød mig sin gratis hjælp og rådgivning, sprang jeg på denne chance fra en person, der elsker Dante lige så meget som mig. Før han blev en del af mit team, havde jeg allerede arbejdet med Avetik Balaian, som hjalp mig med at designe scenerne samt at lave korrektioner, der var nødvendige for at give verden en samling at kunstværker hvis mage ikke er set før. Alle detaljer, flotte farver og præcise gengivelser blev fuldendt takket være både Ricardo og Avetik samt Sandro Botticellis skitser og malerier.