En surrealistisk og tragikomisk beretning om hvad man som nyuddannet, arbejdslÃļs akademiker er tvangsindlagt til som deltager pÃĨ jobsÃļgningskursus i det statslige aktiveringssystem. Lau Aaen har fÃļlt det som sin pligt, "at fortÃĶlle om den overvÃĶldende fornuft, med hvilken statskassens stakater finder anvendelse i beskÃĶftigelsessystemet. Og med hvilken omtanke, menneskelige ressourcer sÃĶttes i scene." Om hvordan hele mennesker bygges op fra grunden ved hjÃĶlp af personlighedstests, hÃĨndtrykstrÃĶning, Ãļjenkontakt, smil, jobsole, jubel-sange, teoretisk telefoni, sultne afrikaneres selvrealisering, edb, krystalkugler og rÃĨd om, hvorfor man aldrig skal sige, at man ikke lÃĶngere spiller badminton.