Hun var født ind i fattige kÃĨr, siges det i Toscana. En bondedatter. Alligevel voksede Cilia dem alle over hovedet med sin skønhed. Allerede mens hun som pige bar vand hjem til sin fars geder, lyste hun op mellem de voksne piger pÃĨ engen. Hvor meget dejligere blev hun ikke som kvinde! En dag fulgte vi prÃĻsten, Alexander, og vi krydsede højlandet med trÃĻkvogn og ÃĻsel, os to sorte disciple sydfra, Balthasar og jeg. Hun sad der pÃĨ vognen, hvor Alexander havde løftet hende op, da han tog hende med sig â som en fri kvinde naturligvis. Allerede den første nat gik prÃĻsten i seng med Cilia. Deres Højhed, er lysten da ikke hellig? Lever vi ikke kun en kort stund? Hun legede med os, de to disciple, til vi ikke kunne holde floderne tilbage og hun tømte os ... SÃĨdan gik det hele natten. Vi sov alle i et kÃĻrligt hav af afslappet kød. Ikke Cilia dog, hun sov mÃĨske aldrig ... Det var en tid, hvor dagene stod stille. LÃĻs ogsÃĨ Korsettet og Den røgede laks.