Kryssing - manden, der valgte forkert

· Lindhardt og Ringhof (Saga Audiobooks) · 讲述者:Henrik Hartvig Jørgensen
有声读物
13 小时 2 分钟
完整版
符合条件
评分和评价未经验证  了解详情
想要试听 1 小时 18 分钟吗?随时畅听,离线也能听。 
添加

关于此有声读物

Første biografi om den danske officer C.P. Kryssing, der var den første chef for Frikorps Danmark, og senere generalmajor i SS. Skrevet af THOMAS HARDER, forfatter til bl.a. "Anders Lassens krig".

Den danske officer C.P. Kryssing (1891-1976) var chef for Frikorps Danmark fra korpsets oprettelse i juli 1941, indtil han i februar 1942 blev afskediget efter en dramatisk konflikt med ledelsen af Waffen-SS. Kryssing var stærkt højreorienteret og rabiat antikommunist, men han var ikke nazist og insisterede på, at Frikorps Danmark skulle være en selvstændig dansk og upolitisk styrke. Hans afløser blev nazisten C.F. von Schalburg.

Efter fyringen var Kryssing for stolt og stædig og for opsat på at bekæmpe kommunismen til at vende tilbage til den danske hær. Han blev i Waffen-SS, hvor han som eneste dansker, og en af ganske få ikke-tyskere, avancerede til at blive generalmajor. Hans to sønner blev dræbt på Østfronten, og hans hustru blev invalid som følge af et luftangreb mod det Waffen-SS-lazaret, hvor hun tjente som frivillig sygeplejerske.

Thomas Harders biografi om Kryssing bygger på materiale fra danske, tyske, britiske og amerikanske arkiver. Ved hjælp af Kryssings tusinder af breve og private notater skildrer Thomas Harder hans udvikling fra ung løjtnant før Første Verdenskrig over 1930’ernes radikalisering til den bitterhed over kapitulationen den 9. april 1940, som fik ham til at træffe det paradoksale valg: at gå i besættelsesmagtens tjeneste.

Kryssing – Manden, der valgte forkert er bl.a. historien om et menneske, hvis udgangspunkt ikke var væsentligt anderledes end mange andre danske officerers, men hvis ærekærhed, stejle sind og politiske og moralske blindhed gjorde ham til medskyldig i det Tredje Riges forbrydelser.

OM FORFATTEREN
Thomas Harder, f. 1959, cand.mag. i italiensk og historie, litterær oversætter og forfatter bl.a. til bøgerne "Den danske partisan", "Anders Lassens krig" og (sammen med Lene Ewald Hesel) "Kæreste Kek" om fire meget forskellige danskeres indsats i Anden Verdenskrig.

ANMELDERNE SKREV
"Thomas Harder har en veludviklet evne til at trænge ind under huden på de mennesker, han biograferer, og Kryssings valg gennem krigens malstrøm står skarpt i denne bog (...) Forfatteren får tegnet et fuldendt billede af, hvordan og hvorfor Kryssing valgte forkert. Det er en fortælling, som har et bud til en meget bred læserskare, som vil blive klogere på fatale menneskelige valg."
- 4 hjerter, Politiken

"Thomas Harder skriver forbilledligt og udfolder med indlevelse historien om Frikorps Danmarks første tid og belyser ikke mindst Kryssings deroute fra respekteret officer i den danske hær til forhadt landsforræder i Waffen-SS."
- Weekendavisen

为此有声读物评分

欢迎向我们提供反馈意见。

聆听信息

智能手机和平板电脑
只要安装 AndroidiPad/iPhone 版的 Google Play 图书应用,不仅应用内容会自动与您的账号同步,还能让您随时随地在线或离线阅览图书。
笔记本电脑和台式机
您可以使用计算机上的网络浏览器阅读在 Google Play 购买的图书。